Lancering af kiwibirds

Idag var vores første ‘officielle’ dag, hvor vi gik i luften med PR, website og omtale via sociale medier. Og vi har fået så positiv respons hele vejen rundt. Alle er vilde med websitet så de mange timers arbejde har været det hele værd. Må nok også give webdesigneren en stor del af æren for at det ser så godt ud, og programmøren som sad stand by til sent i aftes.

Nå men nu er vi gang! og nu er der ikke længere noget sikkerhedsnet. Og det er skønt! det føles idag endnu mere rigtigt end nogensinde.

Vi har fået en super spændende opgave i hus – som er lige den slags opgaver vi elsker.

Vi fik fantastisk omtale i Bureau biz – som er et nyhedsbrev for marketing og kommunikationsbranchen.  Se artiklen her.

Vi er næsten færdige med alt ‘det kedelige’ papirarbejde i forbindelse med stiftelsen.

Elsker at være en kiwibird!

Kiwibirds snart klar til at indtage verden

Ja hvad andet kan vi sige end at vi glæder os til at go public!

Vores første præsentation

Ovenfor kan i se et slide fra vores ‘første’ rigtige præsentation. Vi skal bruge præsentationen på tirsdag hvor vi skal præsentere for et bureau der arbejder med kampagner på sociale medier, så som facebook, twitter, youtube etc. Efter at have haft travlt med modemesse bruges lørdagen derfor på at arbejde videre på den præsentation min kære partner har startet op. Så skal den lige gennemarbejdes og shines op layout mæssigt. Bliver fedt at komme rigtigt igang og komme ud og præsentere vores tanker, men det er også svært at skære til: hvad skal vi have med, bliver det for højtsvævende, skal vi være mere basic? men nu må vi kaste os ud i det.

…og by the way fik jeg nævnt at Haiti indsamlingen allerede igår rundede 30.000 kr? så sejt gået…

Selvstændig versus super girlfriend

Efter at have haft sendt sin mand afsted på skiferie den seneste uge, er der flere ting jeg har måtte sande. (havde måske indset det lidt inden…) Det er meget svært at finde tid til at stable en fremtid som selvstændig på benene, samtidig med at man skal nå at handle ind, vaske tøj og lave mad. Jeg er så heldig at have en mand der har tidligt fri og som er fantastisk til  at hjælpe med at få det hele til at hænge sammen herhjemme, og som bærer over med mine sene aftener og uendelige snak om mig, mig, mig! Samtidig er han også rigtigt god til at sige at han savner mig hvis jeg er for meget væk. Nå men nu savner jeg ham, han kommer hjem imorgen. Så hænger min hverdag sammen igen, både på den ene og den anden måde. 

Når jeg har for travlt med mit eget lille eventyr er det vigtigt at huske at jeg aldrig ville kunne gøre det her uden ham   (og hans lærerløn:-)

Blog rekord af nysgerrige læsere..

Statistik over besøgende - blog boom igår

Jeg har på fornemmelsen at andre end jeg har glædet sig til logo og navne afsløring. Vi fik de sidste justeringer på plads i fredags og afventer det endelige fra grafikeren. Vi er meget tilfredse med resultatet. Jeg håber at kunne vise det frem på mandag. Så I må lige have lidt tålmodighed.

Og så er vi begyndt at brainstorme på receptionen, vi har en idé til location men der ligger jo lidt af et pres på sådan to event-dronninger i forhold til styling og koncept for både reception, teaser og invitation…. og det kniber lidt med kreativiteten når budgettet er…nå ja nul nærmest. Men bare rolig det har vi jo prøvet før bare for kunderne, så mon ikke vi finder på noget? Vi må trylle og se om vi kan få lidt sponsorater, goodwill og hjælp fra det skønne skønne netværk vi er så heldige at have.

Indtil da kan I få endnu et clue til vores navn her…

Endnu et kryptisk clue til vores firmanavn

Ikke den første selvstændige i familien

Farfar klipper en kunde i den første salon

 Udover at være banko-hajer, så er min farmor og farfar faktisk også ret seje, og selvom det måske nogen gange er lidt svært at forstå hvad alt det der events går ud på – ja så ved de gamle en masse om at være selvstændig. Da min farmor og farfar i deres unge år var flyttet fra Brande til Vesterbro (2 gader fra hvor jeg bor idag faktisk, Mysundegade) arbejdede min farfar som frisør i København. En dag kom en repræsentant fra en ejendomsmægler ind i salonen og fortalte at der var en god butik til salg på Gl. Mønt – lige ved Berlingske. “En god kundekreds og en god beliggenhed – et kig værd!” Farfar var taget ned og kigge på butikken, og bagefter besluttede han sammen med farmor at købe butikken og åbne egen salon. Første dag tjente han 376 kr, som blev brugt på en god middag med farmor og sønnike samme aften. Butikken kostede 20.000 kr (eller var det 48.000 kr…det er der ingen der helt kan huske idag) og farfar havde butikken i mere end 25 år. 

Farfars plads i vindueskarmen hjemme i stuen

 

Jeg kan huske da jeg var lille og vi altid var forbi frisøren og hilse på farfar når vi var i København. Jeg elskede at se ham klippe kunderne, og prøvede ofte mine egne evner som frisør af på veninderne i årene derefter, fordi jeg fik en rigtig frisørsaks af farfar. Idag har farfars frisørsvend Cesare overtaget salonen, og passer fortsat kundekredsen i Gl. Mønt. Nogen gange skal der åbenbart ikke så meget til for at tage en vigtig beslutning, som kommer til at betyde noget for resten af ens liv.

 

 

Så er det ved at være showtime…

Så er det gamle arbejdsliv pakket ned i en papkasse og står nu i bagage-rummet. Lidt underligt, men også befriende. Har også lidt farvelgaver med hjem fra de fantastiske ex-kolleger, gaver som skal bruges i ‘det nye liv’. En lille rød kuffert fyldt med 24 specielle små gaver men en unik hilsen på hver (Love it!) og en bog til gode ideer fra Pixel-chamereren. Så bliver det ikke meget bedre.

First day in the office starter med frokost på den franske café kl 11.30 – og så skal der tages hul på eventyret og koordineres allerede travle mødekalendre på udlånte pc’ere indtil vores Dell-babies kommer med storken. Så selvom første dag nok ikke bliver den hårdeste – så er jeg ikke i tvivl om at vi har en hård tid foran os, men samtidig også en skøn tid.
Tror aldrig jeg har glædet mig så meget til d. 1. december!

Det kunne nogen godt have fortalt mig..

Forleden faldt jeg over en artikel i Femina om en kvinde jeg faktisk kendte, vi arbejdede engang i samme fitnesscenter. Hun arbejder nu som coach for business kvinder med fokus på forandringer. I artiklen er der en lille blå boks med de forskellige faser man gennemgår i en forandringsproces. Første gang jeg læste denne lille blå boks blev jeg simpelthen SÅ lettet! Her havde vi begge simultant gået og bildt os ind at vi reelt jo slet ikke kunne noget særligt, det var jo ren og skær held at ingen endnu havde opdaget det, nogle dage synes jeg simpelthen at den her beslutning var så skør at det kunne holde mig vågen til kl 02.00 om natten… Ikke ligefrem ting der bekræftede en i at det her var verdens bedste idé. Og eftersom vi begge havde det sådan her, var det vigtigt at ramme en ‘god’ dag når den anden havde en af de ‘fortvivlede’ dage.  Men den lille blå boks i artiklen beskrev netop alle disse faser – og er dermed et bevis på at vi ikke er skøre og at alt nok skal gå, sådan har vi ihvertfald valgt at tolke det.
Og til alt held er jeg nu, mere end jeg nogensinde tidligere har været, sikker på at det her kun kan blive en succes! Og selvom jeg måske til tider har betvivlet mine egne evner, dog altid kun i korte perioder:-), ja så har jeg aldrig tvivlet på min partners evner – så i det mindste var en af os ikke helt uduelige.
Og hvis modet svigter og fortivlelsen tager over i ny og næ – så skal jeg bare kigge på dne lille blå boks. Thank God for dameblade og al vores selvindsigt hva…
Her kan du selv finde artiklen fra Femina

Hvis man ikke ændrer retning, så ender man der hvor man er på vej hen

..sådan lyder et citat som jeg for nogle år siden bed fast i. Ikke at jeg nogensinde fik gjort noget ved det, men jeg har alligevel ikke kunne slippe det. Hver gang jeg hørte om nogen der startede selvstændigt eller tog en chance og gav slip på det sikre, har jeg nærmest suget det til mig og ville høre hele historien – gået fortvivlet men også inspireret derfra.
Jeg har egentligt været rigtig glad for den retning mit liv har taget, men det har også været den sikre vej altid. En masse år i skole, tonse op ad karrierestigen i det første job, læse om aftenen og så på bureau og sidde i drømmejobbet og få lov til at lave fede kampagner, kæmpe eksekveringer og være  kreativ hverdag.  Men der manglede noget…
Pludselig lå alle kortene foran mig – og sådan var det virkelig! Beslutningen om at følge drømmen blev taget i løbet af en gåtur rundt om  søerne sammen med en anden sej kvinde med de samme latente drømme. På en lille blok udlånt af tjeneren på Kaffesalonen blev de første tanker skrevet ned.

Jeg sov ikke så meget de næste par nætter – vågnede kl. 04.30 og spekulerede over hvor jeg skulle finde plads til en printer i køkkenet.
Herfra gik det hurtigt – og nu er det en realitet. Pr. 1. december skifter jeg retning – og følger mit hjerte!