Slet ingen gæster?

Jeg må indrømme at det her med at blogge jo er lidt at antage at andre synes ens liv er så spændende at de gider læse om det. Alligevel skal man lige vænne sig til tanken om både at skrive så meget om sig selv og sit eget liv, men også vænne sig til at der er læsere der følger med. Af natur mener jeg jo selv at det jeg har gang i er super spændende, og gik derfor ud fra at nogen ville følge med – ihvertfald veninder på barsel og mine forældre (som jo har investeret i vidunderbarnet, og dermed kunne bruge bloggen til en direkte kilde af information om hvor tit der spenderes penge i fht. indkomst). Men altså min konklusion var altså at jeg nok skulle komme ud over den der jante-tankegang omkring ” hvem gider dog læse om mit liv” – hvilket jeg også gjorde. Men altså der var så bare aldrig nogen der kommenterede på min blog, hvilket måske fik mig til at tro at INGEN gad læse den. Men så var ‘veninde på barsel’ og min ‘favourite american’ begge så søde at informere mig om at de 1) læste min blog og synes den var god (tak!) og 2) at der var noget galt og man ikke kunne efterlade kommentarer.  Fejlen skyldes mit eget behov for ikke at have en ‘standard’ blog, og dermed have downloadet en eller anden HTML kode fra spansk web-designer…igen for at udstråle uniqueness. (fungerede også med spansk blogger-betjeningspanal, hvilket måske heller ikke var optimalt. ) Nå men jeg har opgivet at være unik, og er nu at finde på denne nye adresse – hos wordpress, med standard template. Så jeg håber at alle er fulgt med over, hvis der er nogen der læser med?

Og så er kommentarer meget velkomne fra nu af! klik på ‘skriv kommentar’ oppe under indlæggets titel øverst, og alt burde virke…

Dell-icious

Så blev der bestilt pc’ere – med hjælp fra en livline  i Nordvest. (altså ikke noget kriminelt med hæler varer, bare hjælp til at vælge den rette model.) Efter lang tids charmen og dialog med Saqib og Anders fra Dell’s kundeservice fik vi lov at få et online tilbud over telefonen og køb på erhvervsaftale selvom vi er private uden CVR-nr. Nogen gange er det altså dejligt at være kvinde og kunne få lov at have et helt område hvor man bare ikke fatter noget… sådan har jeg det lidt med køb af pc’ere. Men nu er de på vej, vi tjekker dagligt om de har det godt via ordrestatus-modulet hos Dell, vi håber lidt på selv at kunne hente dem på lageret hos Schenker i Hvidovre. Lidt som adoptivforældre må have det når de rejser til Korea.
De kan vist alt det de skal, men vigtigst er det at vi fik dem med Black-polished-cover. (når man højst sandsynligt ikke kommer til at shoppe de næste par måneder så er det de små ting der gør glæde)

Omgivet af dejlige mennesker

Jeg har været helt overvældet af den positive respons jeg har fået fra alle omkring mig, på trods af at mange finder beslutningen modig (som det pænt bliver formuleret) ja så bakker alle op omkring projektet – og det hjælper bare så meget! Jeg havde aldrig forventet så meget hjælp og opbakning! Kunder der giver farvelgaver, firmamassøren der havde købt en pose af hendes yndlings the til mig og det nye kontor, forældre der låner mig den første kapital (dog med kommentaren om  at man jo kunne have sparet lidt op inden man tog en så stor beslutning) min veninde der læser korrektur med syg datter på armen, kæresten der hører på mig når jeg vågner kl. 04.30 og snakker om printere, folk der opsnapper mulige opgaver og giver os hints, venner der forklarer mig hvor mange GB en bærbar skal have (ved stadig ikke helt hvad det er) og alle der bare siger med overbevisning i stemmen at de er sikre på at vi bliver en succes!

 

En ting vi er meget glade for er bl.a. at kunne låne en god vens kontor i Larsbjørnsstræde de første par måneder – det betyder alverden at have en base, et sted hvor vi kan være indtil der kommer gang i biksen. Riccos kaffe here we come!