Mor er fuld..kravl over til far

I lørdags var jeg fuld for første gang i 2 år eller sådan noget….

Og på en helt skør måde er jeg lidt stolt af at kunne drikke mig fuld som i gamle dage. (Inklusive cykelstyrt, upassende dialog, vælten ud af stilletter, og det at vågne op og ikke være helt sikker på om man har sin taske med hjem…)

Det var faktisk med den selvudnævnte luksus mødregruppe jeg var ude. Og det var vist tiltrængt hele vejen rundt om bordet. Vi spiste på loftet af Lidkoeb, og du kan se lidt om konceptet her. Det kan klart anbefales for en anderledes aften.

 

 

Leverpostej vs. Lykke

Har gået og funderet lidt på konceptet lykke idag. Var ude og spise med veninderne igår (ALLE har født inden de sidste 2 år) så vi er gået fra drukhistorier til søvnsagaer.

En af de ting vi snakkede om igår var om lykke. Er man lykkelig? Eller er det hele bare leverpostej?

Sådan helt overordnet er jeg jo faktisk rigtigt lykkelig: jeg har fundet manden i mit liv, vi har fået den dejligste lille pige, vi er dagligt lykkelige for vores hus og have – især nu hvor solen skinner, jeg har mit eget firma og arbejder med det jeg elsker. Så jeg er både taknemmelig og lykkelig.

Synes dog tit der går laaaang tid imellem den der deciderede lykkefølelse titter frem. Måske fordi der bare går virkelig meget vasketøj, leverpostej, babymos og sutteflaske i hverdagen? Tager mig selv i at være vildt nederen, samtidig med at jeg synes min kæreste også er vildt nederen. Eller måske er det mere vores kommunikation der er nederen.

Tænker at det må skyldes manglende søvn og manglende druk. Fordi lige nedenunder leverpostejen er lykken vist.

Så satser på at mere rødvin, mere solskin og mere søvn hjælper mig på vej. Og så udgiver jeg altså en dag en mom-guide til de følelser man skal igennem som nybagt mor. Det er jo 10 x værre end tigerspring.

Nyd det gode vejr og weekenden lige om hjørnet!

New York here I come

Om en uge er jeg på vej til New York med 4 skønne veninder. Vi skal bo i en lejlighedmed egen tagterasse i East Village.

Eneste planer er Jack White intim koncert i Webster Hall, middag på 3 stjernede Le Bernardin og shopping udflugt til Woodbury outlet … Så en masse decaf Starbucks i Central Park.

Men skal helt klart have læst lidt på hvad der ellers er værd at opleve derovre. Bruger ofte TimeOut’s guide, FDM har og en side med gode læsertips, tripadvisor er altid brugbar – dog lidt uoverskuelig nogen gange og så diverse travel blogs med fokus på N.Y.C.

Busy birds

Jeg har vist engang læst moget om at vis man skal have en blog, så skal man lave indlæg løbende ellers mister folk interessen. Og det har jeg jo så ikke helt efterlevet.

Jeg har spekuleret meget over om jeg måske bare skulle droppe at blogge om ‘at blive til noget’… når det åbenbart betyder at man har super travlt når man starter op som selvstændig. Men nej, det er jo egentligt et meget realistisk billede af hvordan min tilværelse er at jeg har forsømt rigtigt meget de sidste mange måneder, og ikke kun bloggen.

Jeg har forsømt at blogge, forsømt yogaen, forsømt veninderne og alle deres skønne unger, forsømt både fitnesscenteret og diætisten og tiltider også min kæreste. Til gengæld har jeg investeret al min energi og power i firmaet, og sikke det går! Vi har haft en hujende travl sommer og alt kører på skinner. Vi kan allerede nu se at vi går ud af året med en pæn bundlinje og der er blevet indført firmamassage!

Det tror jeg ikke nogen af os havde turde drømme om da vi tog beslutningen.  Så selvom det har betydet mindre fokus på den private front, så har det givet bonus i kiwibirds. Og det er jo nok bare det det koster at starte selvstændigt.

Men nu er vi ovre en travl sommer, og går et rigtigt spændende efterår i møde – og jeg er tilbage på bloggen, hvor jeg fortsat vil skrive om det at blive til noget. Fordi selvom det går forrygende så er der stadig lang vej endnu.